Referencer

Andre kunder og samarbejdspartnere udtaler følgende, vi glæder os til at høre din mening.

”Kenneth Larsen har været fast vurderingsmand ved salg af andelslejligheder i A/B Njal siden 2010. A/B Njal er en stor andelsboligforening beliggende på Islands Brygge.
Kenneth er meget grundig og omhyggelig ved besigtigelser og udarbejdelse af sine vurderingsrapporter.
A/B Njal’s bestyrelse deltager aktivt i foreningens drift, og det er derfor vigtigt for bestyrelsen, at en samarbejdspartner følger bestyrelsens anvisninger og retningslinjer, således at bestyrelsen ikke skal bruge unødig tid på opfølgning. Bestyrelsen har været meget tilfreds med samarbejdet med Kenneth.”

Bent Ottosen – Bestyrelsesmedlem A/B Njal – Islands Brygge

”Vi har anvendt Kenneth Larsen fra KEFRAN Consult i forbindelse med køb af lejlighed.
Når man som vi investerer flere millioner i en lejlighed, er det rart at have en byggesagkyndig med på råd.
Kenneth var med på 2 fremvisninger og gennemgik hele lejligheden, herunder stand, installationer, tilslutninger og udbedringer,
ligeledes fremgik der af rapporten råd omkring muligheder i forbindelse med ønske om yderligere renoveringer/istandsættelser.
Vi har oplevet rådgivningen som særdeles grundig og fyldestgørende. Hele vejen igennem forløbet har vi haft fuld tillid til den rådgivning, vi har modtaget, hvilket for os har sikret en tryg og sikker bolighandel.”

Thomas Kristensen – E/F Nordre Fasanvej 78-82 / Guldborgvej 25-27 – Frederiksberg

”Som andelshaver havde jeg besøg af Kenneth fra KEFRAN Consult til at vurdere lejligheden. Udover at Kenneth er et utroligt behageligt menneske, er han virkelig grundig med sin vurdering. Intet bliver overladt til tilfældighederne, og man har følelsen af, at vurderingen er fastsat af en fagmand. Han er behjælpelig med at svare på spørgsmål, ligesom han også er han behjælpelig efter, at vurderingen er fastsat. Jeg kan kun give Kenneth min absolut varmeste og bedste anbefaling.”

Nader Taj Mohammad – A/B Gunløg – Islands Brygge

“Vi har brugt Kenneth Larsen fra KEFRAN Consult til at udarbejde en vurderingsrapport i forbindelse med salg af vores andelslejlighed. Kenneth yder utrolig grundig og tålmodig service og er meget god til at forklare, hvad han gør og hvorfor. Kenneth er meget behagelig i sin væremåde, og vi har følt os virkelig godt behandlet. Tak for veludført arbejde. KEFRAN Consult får de varmeste anbefalinger herfra.”

Anders Pedersen – A/B Bülowsvej – Frederiksberg

“Vi havde Kenneth Larsen fra KEFRAN Consult ude for at vurdere vores andelsbolig i Munkebo, i forbindelse med at vi skulle sælge. Det var en rigtig positiv og behagelig oplevelse. Kenneth er rigtig omhyggelig og i rapporten  var alt beskrevet så godt ned til mindste detalje. Vi har aldrig skulle sælge før, så Kenneth var også rigtig behjælpelig med at svare på spørgsmål om, hvordan alting kom til at forgå. Så skal det også nævnes at Kenneth er en enormt rar og varm person. Vi følte os i meget trygge hænder. Skulle vi stå og mangle en byggesagkyndig i fremtiden, ville vi til hver en tid vælge Kenneth igen. Kæmpe anbefaling herfra.”

Gustav Fredslund – A/B Lindøhusene – Munkebo

“Vi har i foråret 2022 anvendt Kenneth Larsen fra KEFRAN Consult i forbindelse med køb af projektlejlighed i Carlsberg byen. Kenneth var med til overtagelsesforretning og gennemgik hele lejligheden, herunder stand, fejl og mangler. Vi vil også benytte Kenneths rådgivning ved 1 års- og 5 årsgennemgang. Udover at være et usædvanlig behageligt menneske, er Kenneth særdeles omhyggelig og detaljeorienteret ved besigtigelser. Jeg har også tidligere anvendt Kenneth ved salg af andelsbolig. Jeg kan kun give Kenneth min bedste anbefaling!”

Henrik Nielsen – Caroline Hus – Carlsberg Byen

    Samtykke
    Jeg giver samtykke til, at KEFRAN Consult må behandle ovenstående fremsendte persondata - Behandlingshjemmel herfor er Art. 6, stk. 1 litra a. Yderligere gøres der opmærksom på, at disse deles med bestyrelsen samt andelsboligforeningens administrator - Behandlingshjemmel herfor er Art. 6, stk. 1 litra b.